Hvis du godt kan lide at sy nyt tøj eller transformere noget fra den lokale genbrug, er du nok altid på udkig efter noget, der kan pifte dine resultater op. En sjov tilføjelse kan være mærker til tøj, som giver dine kreationer et professionelt og sjovt pift.
Unikt præg til håndlavet tøj
Mærker er ofte noget, der ses i masseproduceret tøj, men det er også en god idé at have det på hjemmelavede klæder. Uanset om det er et vaskemærke eller et mærke med dit eget eller modtagerens navn, så er det en sjov tilføjelse.
Når du laver mærker til tøj får du desuden mulighed for at erstatte gamle mærker, hvis du fx arbejder med genbrugsmaterialer. Det kan få tøjet til at se endnu mere professionelt ud, også selvom mærket bare er en sjov og forholdsvis ubetydelig lille detalje. Det er dit at lege med.