Forsiden - KirkenUpdate 2020 -
Forsøg på en teologisk indkredsning af begrebet mission...

Med en vis beskedenhed kalder Mogens Mogensen en række artikler om mission "forsøg". Emnet er som bekendt for KirkensUpdates læsere stort set grænseløst, så en udtømmende behandling ligger ikke inden for mulighedernes rækkevidde. Men Mogensens 6 artikler om mission udfra 6 forskellige begrebsvinkler giver nu et grundlag for en ganske god fornemmelse for hvad der er vigtigt at have med for at forstå hvad mission teologisk set er/kan indebære.

Artiklerne findes på Mogens Mogensens blog (Se www.intercultural.dk)

KirkenUpdate bringer her en oversigt med overskrift, kort introduktion eventuelt med et lille citat og link. Helt for redaktørens egen regning er der et enkelt billede her til hver introduktion.

Kristen Skriver Frandsen

1, Et forsøg på en teologisk indkredsning af begrebet mission

Introduktion til følgende 6 artikler
«Kristen mission er i sit udgangspunkt altid at forstå som Guds mission, missio dei. Det er Gud, der har taget initiativet til mission, og det er Gud der i tidens fylde fører missionen til sit endemål.
Men vor deltagelse i Guds mission må reflektere Guds handlinger i inkarnationen og det Guds rige, som bryder igennem i forløsningen.

Overskrifterne over vor deltagelse i Guds mission kunne være:

Oversættelse
Inkulturering
Inreligionisering
Samfundstransformation
Omvendelse

[Læs artikelen]

2. Inkarnation og Guds rige

Filipperbrevshymnen (Fil. 2), Jesu forkyndelse af rigets nærhed (Mk. 1,15),Paulus om forløsningens altomfattende art (Rom. 8), håbet eskatologiske karakter (Åb. 21)

Konklusion, citat: Inkarnationen er en frelseshistorisk begivenhed, der ligger bag os, men alligevel fortsætter Gud gennem sin kirke inkarnationen, idet evangeliet inkarneres i stadig nye sammenhænge. Guds Riges komme er som frelseshistoriens fyldbyrdelse en eskatologisk begivenhed, der ligger foran os, men alligevel foregribes Guds riges komme, når Gud fx gennem kirken giver mennesker en forsmag på Guds rige.

[Læs artikelen]

3. Oversættelse

Pinseunderet – den galilæiske dialekt forstået på alle datidens kendte sprog. Lamin Sanneh: Kristendommen er fra grunden en oversættelsesreligion, der findes ikke et åbenbaringsprog. (Tresprogskætteriet, at hebraisk, græsk og latin var de sande åbenbaringssprog, begrundet i Pilatus tresprogede indskrift på Jesu kors, blev netop dømt kættersk)

Citat: Mission forstået som oversættelse indebærer en understregning ikke bare af betydningen af oversættelse af bibelen (liturgier og andre religiøse tekster), men også i det hele taget af en modtager-orienteret kommunikation, hvor det vigtigste ikke er, hvad afsenderen siger, men hvad modtageren forstår.

[Læs artikelen]

4. Inkulturering

Teologisk er inkulturering givet som et vilkår af inkarnationen. Paulus sætten sig lige med dem han forkynder i blandt spejler dette.

Artiklen citerer missionsdokumentet ”Ad Gentes” fra Det Andet Vatikanerkoncil i 1965, hvor vægten også lægges på at evangeliet møder Guds på forhånd gode skabelse – i kamp mod satanisk ødelæggelse.

Konklusion, citat: Ganske vist kommer missionæren med en kultur, der er påvirket af kristendommen og dermed i en eller anden forstand en kristen kultur, men det er stadig en kultur, der også er præget af menneskers syndighed. Da den anden kultur er udviklet af mennesker, der også er skabt i Guds billede, og da Guds ånd aldrig er fjernt fra noget menneske (og derfor heller ikke fra nogen kultur), så må det forventes, at den ikke bare er præget af mennesket synd, men at der også er noget godt, og sandt og smukt i denne kultur. På denne måde kan interkulturationen blive en gensidigt berigende proces.

[Læs artikelen]

5. Inreligionisering

Citat: I de seneste årtier er der flere steder i Asien og Afrika sket det, at troen på Kristus har bredt sig til tilhængere af flere af de store verdensreligioner, sådan at der er opstået grupper af Kristustroende, der stadig ser sig som en del af fx deres jødiske, muslimske eller hinduistiske kultur. For at hævde deres særlige identitet kalder de sig fx ’messianske jøder’, ’Isa-muslimer’/’Jesus-imanders’ eller ’Christ- bhaktas

Artiklen peger på at emnet er meget omdiskuteret i missionssammenhæng. Kan der ses et kontinuum (Jonas Adelin Jørgensen) mellem eksklusivitet, inklusivitet og harmoniserende praksis?

Konklusion, citat: En forudsætning for at en sådan inreligionisering giver mening er imidlertid, at verdens ikke-kristne religioner, selvom de ikke er frelsesvej, alligevel indeholder glimt af noget guddommeligt, som var foreneligt med den kristne tro, sådan som kirkefædrene Justinus Martyr og Clement fra Alexandria allerede i det andet århundrede gjorde opmærksom på.

[Læs artikelen]

6. Transformation

Citat «I interaktionen med evangeliet er det ikke kun mennesker, deres kultur og religion, der forandres, men missionshistorien viser, at også samfund undergår en transformation dér, hvor evangeliet slår rod. Guds Riges værdier begynder at transformere de socio-politiske strukturer i de samfund, hvor større grupper af mennesker kommer til tro på evangeliet. «

Med henvisning til Tom Holland: Dominion. The Making of the Western Mind peger artiklen på den tilbundsgående ændring i menneskesyn, som evangeliet har betydet for samfundet i kristendommens spor. Over bl. andre de kappadokiske fædres syn på fattige, Martin af Tour m.fl. Hvordan synet også ligger under livsanskuelser, som mener sig uafhængige af kristendommen.

[Læs artikelen]

7 omvendelse

Med udgangspunkt i Peter Bastians sidste bog «Allerede altid elsket» bestemmer Mogens Mogensen omvendelse som noget det er omvendelse fra (synden) og omvendelse til (Guds rige). Med NTlige eksempler beskrives at det altid er en proces

Et citat:«Det er værd at bemærke, at det grammatiske mønster i Ny Testamente, når det gælder omvendelse, typisk er sådan, at subjektet er Gud, der kalder til omvendelse, eller det menneske, der bliver omvendt. Når Gud er subjektet understreger det, at frelsen er en Guds gave. Når mennesket er subjektet understreger det, at Gud kalder mennesker til frelse; han tvinger ingen, men er afhængig af menneskers frivillige respons. Derimod står det aldrig i noget menneskes magt at omvende et andet menneske»

[Læs artikelen]

6 begrebslige vinkler til en teologisk belysning af mission:

Inkarnation
Oversættelse
Inkulturering
Inreligionisering
Samfundstransformation
Omvendelse

Billedredaktion her: KirkenUpdate
Verbum incarnatum est
Om nogen har professor Lamin Sanneh uddybet forståelsen af kristendommen som væsentlig en oversættelsesreligion
Andet Vatikanerkoncil åbnede for ny respekt for de kulturer, kristendommen kommer til
Kristus bliver forstået ud fra forskellige eksisterende religiøse perspektiver
Evangeliet transformerer hvor det kommer frem
Omvendelse kan være en erkendelse af noget der allerede var en realitet.